PunchOut
Sidste nye skud på stammen indenfor LMe-connect muligheder er PunchOut løsningen.

Konceptet bag PunchOut er, at indkøbsordren oprettes i kundernes eget system. Når der skal tilføjes varer til ordren, klikkes der på PunchOut linket, som logger på varesøgningen på LMe-Partner. Brugeren lægger så de ønskede varer i sit indkøbsnet, hvorefter man klikker på punchout i indkøbsnettet og indholdet af indkøbsnettet sendes tilbage til eget system. Her kan ordren færdiggøres og sendes via LMe-connect eller en af LMe-partner’s alsidige ordremodtagelses moduler. (Se eLPc-smartclient ).

Punchout giver følgende nye muligheder og fordele.

Næsten vedligeholdelsesfrit varekartotek.
Du skal ikke længere have alle varerne oprettet i dit system. Du er fri for omfangsrige og tidskrævende import procedurer. I stedet benyttes LMe-partner som et slags vedhæftet varekartotek for dit el-materiel.

Priser og lagerstatus er altid opdateret.

Ingen import af varekartotek
Den fulde LMe-partner varedokumentation er lige ved hånden uden besværet med import.
Inkl. billeder, udførlige tekniske beskrivelser og direkte links til producenter/leverandører.

Fantastiske søgemuligheder
Du kan benytte de fremragende søgefaciliteter som LMe-partner tilbyder.
Inkl. egne favoritlister og specielt markerede sortimenter som super E og Aktu.

Hvordan skal mit system tilpasses?
Benyttes SAP allerede, skal denne tilpasses til en SAP-OCI, som er den standard LM’s punchout løsning er baseret på.

For andre systemer kræver det større eller mindre tilretninger. Kontakt din dataleverandør og henvis ham evt. til den online dokumentation vi har stillet til rådighed i menuen til venstre.

Brugervejledning til administrator og bruger, samt teknisk pakke kan hentes her.

Kontakt LMe-connect >>
LMe-support@lemu.dkLMe-partner support tlf. 36 95 53 99Man - tors 08.00-16.00Fredag 08.00-14.00