Om LMe-Mobil

LMe-mobil er skabt til de kunder, der vil investere i nye og yderst interessante perspektiver for effektiv drift. LMe-mobil er i dag i brug hos såvel større som mindre el-installationsvirksomheder – og alle
hidtidige erfaringer viser samstemmende, at det er realistisk at forvente både hurtige og mærkbare gevinster i forhold til investeringens størrelse.

Bedre overblik med LMe-mobil
Med LMe-mobil har man faktisk et trådløst netværk, der binder el-installationsvirksomhedens 
administrative funktioner sammen med montørerne i marken. Planlægningskalenderen giver overblik over status på alle montørers arbejdsopgaver samt hvilke montører, der har tid til en ny opgave.


Arbejdssedlen med jobbeskrivelse, kundens adresse, kontonummer mv. sendes trådløst fra kontoret til montørens PDA, bærbare pc eller smartphone. Montøren kvitterer for opgaven – og når han har løst den, regi-sterer han sit vare- og tidsforbrug på arbejdssedlen, som trådløst sendes tilbage i udfyldt stand. Er LMe-mobil integreret med virksomhedens bogholderisystem, bogføres opgaven automatisk og korrekt. Fordelene er lette at få øje på: Præcis registrering af vare- og tidsforbrug, mindre svind, hurtigere fakturering, automatisering af manuelle, administrative opgaver, mindre papir, mindre tastearbejde, bedre opgaveplanlægning og meget andet. LMe-mobil er først og fremmest udviklet til brug i el-installationsvirksomheder, men kan i visse tilfælde også være en fordelagtig løsning til andre typer virksomheder som f.eks. har en serviceafdeling med teknikere der arbejder i marken.

Frit valg af hardware
Når det gælder hardware, er LMe-mobil vel nok Danmarks mest alsidige trådløse løsning. Programmet fungerer nemlig på både bærbar pc, PDA (Personal Digital Assistant) og de nye, såkaldte 'smartphones', der er en hybrid af PDA og mobil-telefon. LMe-mobil kan endda afvikles ved hjælp af en almindelig, nyere mobiltelefon, selv om denne løsning, på grund af et lille display og besværlig indtastning, nok vil være utilstrækkelig for de fleste. Den meget høje grad af fleksibilitet gør det muligt for vore kunder at vælge en løsning, der passer bedst til virksomhedens og dens enkelte medarbejderes behov, arbejdsrutiner og opgaver, idet man uden problemer kan benytte flere typer hardware inden for samme virksomhed. Selve dataudvekslingen sker via mobiltelefonnettet og fungerer på såvel en GSM- som GPRS opkobling, hvor sidstnævnte giver en klart hurtigere programafvikling. LMe-mobil kræver ingen software- installation på de mobile enheder.


En totalløsning til servicebilen
LMe-mobil kan med fordel kombineres med Lemvigh-Müllers program til automatisk genbestilling, LMe-partners lagermodul, som sikrer at man aldrig løber tør for de varer, man jævnligt bruger – uanset om de ligger i service-bilen, på byggepladsen eller i virk-somheden. Man skal blot beslutte hvilke varer man ønsker på sine lagre, hvor ofte man ønsker genopfyldning samt hvor meget man maksimalt vil bestille ad gangen. Herefter skal man blot registrere sit løbende forbrug, og når det ønskede tidspunkt for genopfyldning er inde, gør programmet opmærksom på hvilke varer, der er behov for – og spørger om man ønsker at sende ordren. Bekræfter man, leveres lagerlagte varer næste morgen. På grund af den løbende forbrugsregistrering beregner programmet selv størrelsen af genopfyldningen og varerne leveres på den ønskede ugedag. LMe-partners lagermodul er meget fleksibelt. Man kan oprette alle de lagre man ønsker, opsætte forskellige betingelser for dem alle samt ændre opsætningen i programmet på få øjeblikke, hvis der er behov for det.


Kort og godt om LMe-mobil

Teknik: Trådløs dataudveksling mellem virksomhedog montør ved hjælp af mobiltelefoni.


Systemkrav: Bærbar pc, PDA, smartphone med internetadgang eller nyere mobiltelefon med WAP. GSM/GPRS forbindelse via indbygget kort eller bluetooth og GSM/GPRS mobiltelefon.

LMe-support@lemu.dkLMe-partner support tlf. 36 95 53 99Man - tors 08.00-16.00Fredag 08.00-14.00